Andet end træ

AmerLog er mest kendt for sine bjælke- og træhuse, som vi startede med i 1996. Men virksomheden udspringer rent faktisk af et murerfirma, og vi tilbyder også at udføre opgaver indenfor muret byggeri. Det gælder både ombygninger, tilbygninger og renovering af eksisterende huse.

AmerLog har egen tegnestue og ingeniør, men samtidig har vi et bredt netværk af samarbejdspartnere indenfor byggeindustrien. Derfor kan vi også påtage os totalopgaver af næsten enhver art.

Mange husejere er glade for deres boligs beliggenhed. Men tiden eller familiens behov er måske løbet fra huset, så det trænger til en renovering eller ombygning for at gøre det up to date. Her råder AmerLog over den nødvendige ekspertise, og vi er specialister i at få forskellige håndværkere til at “spille sammen” i et projekt.

AmerLog har også stor erfaring i dialogen med myndighederne, så papirarbejdet i forbindelse med et byggeprojekt kan overstås så problemfrit og hurtigt som muligt.

Vi er gode til de personlige og individuelle løsninger. Har du en ide, så kontakt os for et uforbindende møde i din bolig – naturligvis helt uden udgifter for dig.